Ditlev Blunck (f. Holsten 1798, d. Hamborg 1854) Selvportræt som 46-årig. Sign. Blunck Wien 1844. Olie på lærred monteret på malepap. 22×19. Proveniens: Bagermester Reinhard van Hauen (samlermærke på bagsiden dateret 1931). Værker af maleren Ditlev Blunck kommer sjældent på auktion. Blunck, der var holstener af oprindelse, studerede på Kunstakademiet i København. Han var elev af C.A. Lorentzen (1749–1828), modtog privatundervisning hos C.W. Eckersberg (1783–1853), og efter et ophold på Kunstakademiet i München for at uddanne sig som historiemaler i årene 1818–1820 vendte han tilbage til akademiet i København og blev elev af J.L. Lund (1777–1867). I 1828 modtog han et rejselegat til Rom, hvor han opholdt sig de næste knap 10 år og blev en del af kredsen omkring Bertel Thorvaldsen (1770–1844). Under sit ophold i Rom blev han stærkt påvirket af de tyske nazarenere. Blunck dyrkede især historiemaleriet, genremaleriet samt religiøse og mytologiske billeder. Han regnes for en væsentlig del af den danske guldalder - alligevel hører han til periodens mere ukendte malere, der trods anerkendelse i sin samtid er blevet overset i dansk kunsthistorie i mange år. Medvirkende til dette var, at han i 1840 blev udvist af Danmark som følge af en homoseksuel forseelse, at han kæmpede på tysk side under Treårskrigen, samt at han adskilte sig fra sine danske malerkolleger ved sin orientering mod den tyske romantik og et mere idealiserende og stiliseret formsprog. Efter sin udvisning af Danmark rejste han til sin hjemegn og til München, og i 1841 bosatte han sig i Wien, hvor nærværende maleri er malet. Gennem 1840'erne malede han en række selvportrætter, heriblandt nærværende maleri. Maleriet vil blive optaget i tillægget til Karin Bechmann Søndergaards fortegnelse over Ditlev Bluncks malerier.
