Jens Juel (f. Balslev på Fyn 1745, d. København 1802) Et par portrætter af bogholder i Asiatisk Kompagni Christophe Battier (1733–1786) og hustru Anna Elisabeth Battier, f. Storp (1755–1793). Han halv figur, siddende, mod venstre. I mørk, rødbrun jakke. På bordet grøn dug og bøger, grågrønlig baggrund. Hun halv figur en face. Brunlig kjole med kniplinger ved albuen, derover en grålighvid silkesaloppe. Et sort bånd om halsen og en snor ned på brystet, stort øresmykke og højt opsat hår. I hænderne en kurv med roser. Ca. 1772. Usignerede. Olie på lærred. 78×62. Originale rammer. (2). Et par egenhændige gentagelser af nr. 117 og 118 i Ellen Poulsens fortegnelse over Jens Juels malerier, 1991. Hun fra 1771 og han er fra 1772, disse signerede og udstillede i Kunstforeningen, “Jens Juel Udstillingen”, 1909 nr. 20 og 21. Anders Ravn Sørensen og Benjamin Asmussen, “Maleriets forbandelse, Jagten på et kunstværk og dets ejere”, København 2023, omtaler nr. 117 og 118 i Ellen Poulsens fortegnelse. De fortæller om de tos vej fra bestillingen hos Jens Juel til at disse i dag befinder sig i Portugal. Det drejer sig IKKE om nærværende portrætter; men de to forfattere giver en grundig beskrivelse af Christophe Battiers liv. Hans fald fra topchef i Asiasisk Kompagni til bedrager og i eksil i Paris. Desuden nævnes ejerne af disse malerier op gennem tiden, hvor ejerne ikke har været lige lovlydige. Sikke en skæbne! Proveniens: Enkefru Mary Gamborg (dennes moder var f. Battier) (1909). I familiens eje til 1931. Winkel & Magnussen auktion 99, 1931 nr. 80 og 81, afb. s. 10 og 11, her købt af direktør Ragoczy. Bruun Rasmussen auktion Tresor 795, 2008 nr. 15, afb. s. 28 og 29. Christophe Battier, født i Schweiz 1733 i en slægt med både bank- og købmandsaner. Godt 20 år gammel er han i London, og i 1760’erne ansættes han i København som kontorbetjent hos Reinhard Iselin & Co. Fem år senere ansættes han som bogholder i Asiatisk Kompagni. Den tidligere bogholder havde bedraget firmaet, så der var brug for en solid og dygtig mand som Battier, der kunne tage over og rette op på det eklatante bedrag, der var begået. I marts 1772 bliver Battier gift med den 17-årige Anna Elisabeth Storp. I april 1773 får de sønnen Jean-Jacques. En lys fremtid tegner sig. Battier begynder at låne penge ud bl.a. til sig selv. I 1778 låner han et større beløb som bruges til investering i egne skibe og måske også til krigsmateriel, som var almindeligt at gøre dengang som dansk storkøbmand. I 1783 bryder skandalen ud. Kompagniet mangler næsten 700.000 rigsdaler i kassen – og både Battier og flere af de andre medarbejdere er som sunket i jorden. Han er flygtet med familien til Paris, hvor han døde i 1786.
