Martinus Rørbye (f. Drammen 1803, d. København 1848) “Pergola ved kapucinerklostret i Amalfi”. En pergola med vinløv og vindrueklaser og udsigt til Amalfi. Usigneret. Dateret Amalfi 1835. Olie på papir monteret på malepap. 35×50. Jørgen B. Hartmanns fortegnelse over arbejder af M. Rørbye, omtalt i Rejsedagbøgerne 1834–41, 1950, nr. 31. Thorvaldsens Museums fortegnelse over Martinus Rørbyes malerier, 1981, nr. 116. Udstillet: Kunstforeningen 1838. Kunstforeningen, “Fortegnelse over M. Rørbyes arbejder”, 1905 nr. 72. Proveniens: Antagelig Eleonora Frederikke Rørbye, dennes mand, professor Valdemar Stein; dennes enke Johanne Charlotte Stein f. Lautrup (1905). Winkel & Magnussen auktion 399, 1956 nr. 38, afb. s. 7. Her købt af direktør Kai Nagler. Nærværende maleri er et forarbejde til nr. 213 i Thorvaldsens Museums fortegnelse over Martinus Rørbyes malerier, 1981. Dette maleri med titlen “Pergola med udsigt til Amalfi, i baggrunden kysten ved Kalabrien” er dateret 1844 og blev udstillet på Charlottenborg 1845 som nr. 4. I dette maleri ses i pergolaen to italienerinder med fyldte kurve med druer og en lille dreng, der fristes af en klase druer. I årene 1834–37 var Rørbye på en stor udlandsrejse, der tog ham til både Italien, Grækenland og Tyrkiet. Fra hans bevarede dagbøger ved vi, at han ankom til Amalfi i Italien d. 31. juli 1835 og tilbragte hele august måned i byen. Her udførte han bl.a. en række tegninger og seks malede studier, deriblandt nærværende maleri. Mest kendt fra augustopholdet er nok “Parti af torvet i Amalfi”, som blev solgt på Bruun Rasmussen auktion 883, 2018, nr. 139 for 1.900.000 kr. i hammerslag til Statens Museum for Kunst (inv. nr. KMS8884). Martinus Rørbye skriver i sin dagbog d. 1. august 1835 om tilblivelsen af nærværende maleri: “Naturen er her Alt, hvad man kan ønske sig af Smukt. Jeg begyndte om formiddagen paa et Studie af Klostergaarden og om Eftermid: paa et i Haugen”. D. 7. august skriver han: “Jeg er begyndt på et Studie ude i Haugen; men Arbeidet vil ikke rigtig gaae der; den utaalelige solheede gjør næsten taasset, og man er den heele øvrige Dag søvniig og har da heller ikke viidere lyst til Arbeide. Gud ved naar jeg igjen bliver ret flittig”. D. 8. august: “Om Formid: malede jeg rigtignok paa mit Studie i Haugen, men der er ingen Udsigter til at det bliver godt, deels fordi Heeden er for stærk, deels ogsaa, da Belysningen først kommer silde og gaaer hurtigt bort”. D. 9. august: “Om Formiddagen malede jeg paa mit Studie [...]”. D. 10. august: “Jeg endte om Formid: mit Studie i Haugen, og gik om Eftermid: at spadsere og bade, da det var uhyre varmt”. På trods af besværet med arbejdet i varmen har Rørbye formået at indfange sydens skønhed med frodige vinstokke, modne frugter, solens varme stråler, der falder på søjlerne, og det azurblå hav og de ikoniske hvide huse, der springer frem ad klipperne ved kysten. Rørbye vendte hjem til København i 1837, og han hjembragte masser af studier, tegninger, skitser m.m. fra alle de steder, han havde været, og flere af disse blev straks ved hjemkomsten udstillet. Flere af værkerne vakte stor begejstring og blev rosende anmeldt i Kunstforeningens blad Dansk Kunstblad. Blandt andre blev nærværende maleri kort beskrevet: ”En udsigt til det yndigt beliggende Amalfi med det tilstødende hav fra en pergola er overordentlig malerisk.” (Dansk Kunstblad, lørdag d. 17. februar 1838 nr. 1, s. 4).